Mad
Catering
Mission
Kultur
Bordbestilling
Kontakt
Kanton 27 er Danmarks første schweiziske restaurant og kulturhus.
Det schweiziske køkken er et levende, europæisk fusionskøkken, der samler det bedste fra det franske, tyske, østrigske og italienske køkken – men altid i en umiskendeligt, velsmagende schweizisk kombination.
Menu Drinks Fondue Julefrokost Børnemenu
I Schweiz taler vi 4 forskellige sprog, fordelt ud over 26 selvstyrende regioner, kaldet kantoner. Kanton 27 er en splinterny kanton, midt på Frederiksberg!
Vores mission er at præsentere danskerne for schweizisk kultur og gastronomi. Vi spænder over alt fra traditionel alpehytte til det helt stramme, moderne design – og især alt det, der ligger imellem.
Vi holder til i den gamle fredede pakhusbygning på Frederiksberg station. Det højloftede og nænsomt renoverede rum kan også danne ramme om dit arrangement.
Vi kan huse selskaber fra 2 til 80 spisende gæster, fester, udstillinger eller events. Vi laver også gerne mad til Selskaber ud af huset.
Salon 27
Salon 27 er en række af talks hvor interessante mennesker fortæller om deres liv, ofte med udgangspunkt i deres tilhørsforhold til det “mystiske” Alpeland i midten af Europa. Hold dig opdateret i vores Kalender.
Den 3 december lægger Kanton27 hus til en særlig Salon om Simone de Beauvoir. Læs mere her.
Vi lægger hellere end gerne hus til arrangementer og fester. Hos Kanton 27 har vi holdt barnedåb, konfirmation, bryllupper og runde fødselsdage. Der er allerede mange der har bestilt plads til årets Julefrokost.
Vi havde fornøjelsen af at servere for de første gæster ved åbningen af Copenhill.
Duften af raclette og smagen af Bündnerfleisch bidrog til følelsen af rigtig alpestemning på Københavns nye bjergtop.
Vi var også glade for at lægge hus til udgivelsen af Riders.dk. Danmarks sejeste skimagasin på tryk. Kom og hent dit eksemplar hos os.
Kanton 27 opstod da Francesco Cunsolo og Benjamin Weber tilfældigvis mødtes på gaden og fandt ud af at de, udover at tale samme uforståelige sprog - også delte drømmen om at bringe schweizisk mad og kultur til Danmark.
Francesco er siciliansk/schweizisk restauratør og er gift med Lisa der er schweizisk uddannet kok. Benjamin er dansk/schweizisk arkitekt og er gift med Ane der blandt mange ting laver fjernsyn. Begge familier bor på Frederiksberg og har tre børn.